Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Foreninger
Enkeltmedlem
Hvorfor medlem af PL

 

Grundejerforeninger/Vejlaug

PL optager som medlemmer såvel grundejerforeninger, vejlaug som sammenslutninger af foreninger.

Hvorfor medlem af PL?

Kollektiv forsikringspakke

Alle medlemsforeninger i PL er omfattet af en kollektiv (tvungen) forsikringspakke. Denne forsikringspakke dækker de væsentligste ansvarsforhold, som en forening og dens bestyrelse kan komme ud for. Forsikringspakken kan ses som "laveste fællesnævner", således at denne alene fokuserer på de forhold, som kan siges at vedrøre alle foreninger. Således dækker forsikringspakken f.eks. ikke lynnedslag, brand, hærværk, tyveri etc. Har foreningen behov for yderligere forsikringer, må man selv tegne dem, men vi undersøger gerne, om vi kan formidle en kontakt.
Her kan du læse mere om forsikringspakken.

PL-Service

Alle medlemsforeninger har mulighed for at benytte PL-Service, som vi kalder det. PL-Service er en non-profit tilbud til foreninger om at lade PL varetage nogle af de mere - skal vi sige - kedelige og arbejdstunge opgaver, der typisk påhviler foreningens kasserer. Ideen bag tilbuddet er, at det skal være lettere at være kasserer i en forening og det skal dermed også være lettere at finde evt. afløsere til posten. Bemærk at PL's varetagelse af disse funktioner passes ind i den øvrige drift af PL, hvorfor opgaver ikke altid kan løses til et bestemt klokkeslet... men vi er typisk meget fleksible.
Her kan du læse mere om PL-Service.

Medlemsbladet Mit Hus

Alle medlemmer af medlemsforeninger i PL modtager vores medlemsblad direkte tilsendt på adressen fire gange om året. Bladet er meget informativt om stort set alle forhold, der vedrører det at bo i eget hus.
Her kan du se mere om vores medlemsblad.

Kassereren bør vide...

Vær opmærksom på, at det er den enkelte forenings ansvar at holde sine medlemsoplysninger ajour. Foreningerne bør i sin tur sørge for at indskærpe for sine medlemmer, at medlemmerne har ansvar for at holde foreningen ajour om korrekt kontaktadresse samt eventuelle ejerskifter.

PL modtager i forbindelse med udsendelse af medlemsbladet, Mit Hus, returfiler fra postvæsnet med angivelse af eventuelle adresseuoverensstemmelser. Hvor en adresse måtte blive registreret med en flytning eller "ubekendt med adressen" vil en sådan adresse blive spærret mod videre tilsendelse, indtil den pågældende forening har afklaret forholdet. Lister over fejlbehæftede adresser tilsendes foreningerne  løbende (mindst een gang årligt) eller kan rekvireres i sekretariatet.

Foreningen bør vide...

PL yder såvel medlemsforeningerne som deres medlemmer juridisk rådgivning i spørgsmål, der er relateret til det at bo i egen bolig. Herfra er dog undtaget f.eks. udlejning, idet lovgivningen på dette område typisk fordrer specialviden (advokathjælp).

Grænsen, for hvor langt PL kan rådgive i et givet spørgsmål, er flydende. Hvor PL anser denne grænse for overskredet, anvises hvorledes yderligere informationer og hjælp kan indhentes. Det siger sig selv, at for det meget beskedne kontingent, som PL opkræver, kan der ikke stilles krav om, at PL bekoster ekstern advokatbistand og anden bistand ved retssager, hvorfor foreninger i givet fald selv må bekoste sådanne forhold.

Da PL er rådgivende interesseorganisation for alle sine medlemsforeninger, forbeholder PL sig retten til efter egen vurdering at indtræde i eventuelle sager, som PL måtte blive opmærksom på igennem sit daglige virke. PL kan således på eget initiativ vælge at kontakte en medlemsforening med henblik på afklaring af specifikke forhold. Den pågældende forening har i så fald svarpligt.

Dette kan f.eks. være omkring forhold, hvor det er PL's vurdering, at en bestyrelse ikke har ageret korrekt og/eller måske er ved at pådrage sig et erstatningsansvar. Bliver der i den forbindelse påvist særligt graverende forhold, og pågældende bestyrelse modsætter sig PL's anbefalinger, kan PL på denne baggrund træffe beslutning om, at foreningens PL-forsikringspakke ikke dækker helt eller delvist, samt tage skridt til at orientere PL's medlemmer i den pågældende forening om problemstillingen.

I yderste konsekvens forbeholder PL sig ret til at eksludere pågældende forening og dennes medlemmer. Eksklusion omfatter i så fald tillige den kollektive forsikringspakke.

Ved eksklusion har pågældende forening ikke krav på refusion af hverken kontingent eller forsikringspræmie for det pågældende medlemsår. Spørgsmål om eksklusion kan i givet fald skriftligt påklages for næstfølgende landsmøde.

Bemærk formkrav til evt. udmeldelse jf. vedtægten § 3, stk. 4.

 

PL's vedtægt

PL's kontingentstruktur

PL's kollektive forsikringspakke

Indmeldelsesblanket (2021-version)

 

Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...